Mandag - fredag10.00 - 17.00
Lørdag10.00 - 13.00
Søndag10.00 - 16.00
Lørdag i sept. - feb.Lukket
Søndag i dec.Lukket

Telefon66 16 18 18
E-mailmail@tarup.dk

Nyt job hos TARUP - til udstyr og tilbehørsafdelingen

Smilende og kundeorienteret sælger (fuldtid) til udstyr- og tilbehørsafdelingen hos TARUP Campingcenter A/S –Odense SØ

Er du uddannet i detailhandel, evt. isenkram eller byggemarked? Brænder du for salg og kundeservice og kan du li’ at møde mange kunder hver dag? Så er det måske dig, der er vores nye medarbejder i udstyrsafdelingen.

TARUP Campingcenter er i fortsat vækst, og lige nu har vi brug for en ny dygtig og serviceminded butiksassistent til en nyoprettet stilling.

Som butiksassistent bliver din primære opgave at vejlede og servicere vores mange daglige kunder. Derudover vil du, efter oplæring, få ansvaret for disponering samt varepræsentationen af den samlede udstyrs- og tilbehørsafdeling.

Dine opgaver vil bl.a. bestå af at:

  • Ekspedere og servicere kunder
  • Udføre disponering og varebestilling
  • Vareopfyldning, udpakning og trimning af afdelingen
  • Sikre at afdelingen altid er pæn, og vareudbuddet salgsklart og præsentabelt

Effektiv og faglig dygtig sælger, der har let til smil

Din baggrund er ikke så afgørende, og du behøver ikke være campist. Vi tror du har en faglig uddannelse fra detailbranchen, enten fra isenkræmmer, byggemarked eller med salg af varige forbrugsgoder. Og det er vigtigt at du har erfaring med at servicere kunder.

Som person er du:

  • Serviceminded og detaljeorienteret
  • Kundeorienteret og forstår at prioriterer dette meget højt
  • Effektiv og formår at give kundeservice, som frembringer både smil og tak hos kunden
  • God til at danne og bevare overblikket - selv når det går stærkt
  • Fagligt dygtig inden for det område du søger
  • Udadvendt, venlig og formår at beholde et smil på læberne i en travl hverdag

Hos TARUP har vi store forventninger til vores medarbejdere, som spiller en vigtig rolle i virksomhedens fremtid. Vi respekterer de enkelte medarbejdere og sikrer dem en god arbejdsplads.

Som vores nye medarbejder vil du få en spændende stilling i en dynamisk og moderne virksomhed, hvor du får ansvar og indflydelse i dine daglige arbejdsopgaver.

Vi er overbeviste om, at tilfredshed er med til at motivere dig som medarbejder. Derfor prøver vi med vores medarbejderpolitik at sætte den enkelte medarbejders kreative initiativer i fokus samt give den enkelte medarbejder et selvstændigt ansvar.

Vi glæder os til at læse din ansøgning!

Ansøgninger modtages kun på specielt oprettet mailadresse – butiksassistent@tarup.dk

Ansøgningsfrist:

15-05-2018

Tiltrædelse:

Snarest muligt

Arbejdstid:

Heltid

Arbejdsdage:

Varierende arbejdstider også weekend

Hjemmeside:

http://www.tarup.dk

Søg online:

butiksassistent@tarup.dk



 

I henhold til persondataloven skal det oplysys at:

- ansøgeren ved sin ansøgning giver Selskabet ret til at behandle de fremsendte personoplysninger med det formål at oplysningerne kan indgå i en rekrutteringsproces.

- oplysninger vil blive opbevaret i overensstemmelse med god databehandlingsskik

- samtykket kan til enhver tid kaldes tilbage, og ansøgeren kan anmode om at blive slettet.

- oplysningerne bliver maksimalt opbevaret 6 måneder, eller til rekrutteringsprocessen er overstået, hvorefter de vil blive slettet permanent.

- enhver henvendelse i relation til personoplysningerne kan rettes til selskabets direktør.

- oplysningerne vil blive behandlet i fortrolighed.

- ansøgeren gøres opmærksom på at ansøgningerne ikke må indeholde personfølsomme oplysninger, i form af oplysninger om seksualitet, fagforeningsmæssige tilhørsforhold, race, religion, filosofisk overbevisning samt politisk overbevisning.

Ring mig op
Tilmeld nyhedsbrev
- og få RABAT