Mandag - fredag10.00 - 17.00
Lørdag10.00 - 13.00
Søndag10.00 - 16.00
Lørdag i sept. - feb.Lukket
Søndag i dec.Lukket

Telefon66 16 18 18
E-mailmail@tarup.dk

Stellplatz

TARUP Campingcenter har opnået tilladelse til at indrette en overnatningsplads for autocampere, som kan benyttes når man for eksempel er undervejs på ferie, weekendtur eller lignende. Pladsen er til fri afbenyttelse, og der er her mulighed for en overnatning i rolige omgivelser. 
”Vi har valgt at indrette 2 holdepladser specielt til autocamperturister, som ønsker en stille overnatningsplads, tæt på motorvejen og ikke langt fra Bilka-Byen eller Rosengårdscenteret. Ønsker man en tur til Odense Centrum, er der busholdeplads indenfor få hundrede meter.” 

”Stellplätze”, som det kaldes på tysk, henvender sig mest til autocampere, da vi ikke har mulighed for strømtilslutning eller sanitære faciliteter på pladsen. Dette er heller ikke nødvendigt for det stadig stigende antal autocampere på de danske veje.

Da også salget af campingvogne med egen strømforsyning er steget kraftigt de senere år, er det selvfølgelig ikke utænkeligt, at campister med disse vogne ligeledes vil benytte sig af denne nye mulighed. 

Pladsen er anlagt på TARUP’s grønne areal foran forretningen på Agerhatten 31. Pladsen er planeret og stabil, da der er ilagt meget bred og kraftig græsarmering, således at selv store autocampere ikke synker i, selvom vejret skulle vise sig fra sin våde side. Holdepladserne måler 13 meter i længden, så der er god plads - også til de rigtig store autocampere.

”Det er selvfølgelig gratis at overnatte på pladsen, da det er ment som en service til campisterne – de er naturligvis også velkommen til at besøge vores spændende udstyrsbutik, når de nu alligevel er her.” 

Der er opsat 2 officielle skilte med angivelse af, hvor autocamperpladserne forefindes. Hvis vejret og bundforholdene tillader det, kan der sagtens holde flere end 2 familier ad gangen, men man bør selv vurdere græsplænens bæredygtighed. 
Luk